Monthly Archives: december 2013

Hay er gennemført design til det unge hjem

Hay er gennemført design til det unge hjem
Hay hjælper med at holde stilen (foto cahetu.com)

Hay hjælper med at holde stilen (foto cahetu.com)

Selvom Hay er et forholdsvist ungt designfirma i forhold til nogle af de mastodonter, der er på markedet, har firmaet virkelig slået sig fast med en gennemført stil, der især appellerer til de yngre designinteresserede. Hay møblerne kan for eksempel være et godt valg til den unge, der lige er flyttet hjemmefra og gerne vil bo med stil i sit eget hjem. Dermed ikke sagt, at produkterne fra Hay ikke vil passe ind i et hvilket som helst hjem.

Hays repertoire spænder vidt fra store møbler til mindre genstande, der nærmest kan betragtes som nips. Så du kan fylde hele dit hjem med lækre møbler og lækkert design. Borde, stole, tøjstativer og reoler er alle ganske anvendelige, og indenfor dette felt har Hay virkelig formået at skabe et design, der er originalt og unikt. Farverne er gerne mørke, eller møblerne kommer i naturfarver. Reoler i industrielt inspireret design af mørkt metal, eller stole der, helt modsat, er af bløde materialer. Der er noget for enhver smag.

Accessories til en organiseret hverdag fra Hay

Hvis vi bevæger os væk fra møbelafdelingen, er det værd at nævne, at Hay også gør i mere praktisk tilbehør. Her taler vi virkelig om gennemført stil, når notesbøger, gavepapir og endda ens tapeholder er udformet ud fra Hays karakteristiske stil. Så stort som småt, Hay har det, man vel kan kalde en helhedsløsning til dit hjem. Se de mange muligheder her

Hay vægter nemlig funktionaliteten i deres design. Det hele handler om at skabe en kollektion af praktisk anvendelige ting, der hjælper dig med at organisere dit liv med stil. Det hele bliver bare lidt mere indbydende, når det kommer i en smuk indpakning, så struktur behøver altså ikke at være en kedelig ting.

Læs flere artikler om Hay nedenfor:

HAY går ind for bæredygtige produkter

Hay viskestykker – funktionelle og flotte

Hay har nogle fine notesbøger, som du skal se på

 

Ny altan giver et nyt perspektiv på det hjemlige

Ny altan giver et nyt perspektiv på det hjemlige
Forestil dig at strække dig på altanen om morgenen (foto minaltan.dk)

Forestil dig at strække dig på altanen om morgenen (foto minaltan.dk)

Overvejer du at få skiftet den gamle altan ud med en ny? Eller tænker du i det hele taget bare at få sat en splinterny altan op? I så fald er der god mulighed for begge dele.

Altaner findes i mange forskellige afarter. Nogle er som de franske, man kender fra Paris’ gader. Andre er store og praktiske som dem, der typisk er på de nye funkis villaer. Altaner kan også være en blanding midt i mellem, og en ny altan kan bygge præcis, som du helst vil have den. Det er blot at finde ud af, hvad du gerne vil bruge den til, og hvilket rum der skal føre ud til den.

Altaner fungerer godt som et rum med frisk luft. Et rum, der lukker naturen ind i køkkenet, når gryderne syder. Eller et rum, der suger efterårsduftene til sig og spreder dem i soveværelset, når altandøren sættes på klem.

En altan der passer til resten af hjemmet

Drømmer du om at have et rum i dit hjem, hvor I kan samles ti mennesker til middag? Det kan du få med en ny altan. Ønsker du dig et sted, hvor dine dyner kan hænge og lufte? Det kan de gøre på en ny altan.

En ny altan giver plads til det, du har brug for. Derfor kan en altan både være et ekstra rum, hvor ølkasser og tørrestativ kan stå. Men det kan også være et ekstra rum, hvor der er plads til samvær, nærvær og stilletimer.

Altanen kan dekoreres og monteres, som det passer dig. Hvis du vil have lagt trægulv, er det en mulighed, ligesom det er, hvis du gerne vil have rækværket lavet i en romantisk stil. Med en ny altan kan du få et ekstra rum, der enten passer til det hjem, du allerede har eller bidrager med noget, dit hjem ikke rummer endnu.

Se mulighederne for en ny altan her

Læs mere om forskellige altaner her

Arkitekttegnede huse – fordelagtige for samfund og borgere

Arkitekttegnede huse – fordelagtige for samfund og borgere
Alle nyder godt af et gennemtænkt arkitekttegnet hus (foto ltm.dk)

Alle nyder godt af et gennemtænkt arkitekttegnet hus (foto ltm.dk)

Hver dag bliver der i et land som Danmark bygget dusinvis af nye huse. Nogle af disse ses i form af ensartede byggerier som klyngehuse, rækkehuse og nybyggeri efter de samme standardtegninger. Men der er også mange, der vælger at få opført arkitekttegnede huse. Læs os gennemgå nogle af grundene til, at denne form for nybyggeri stadig er ret populært.

Som kommende boligejer har man altid mulighed for at finde sin bolig på boligmarkedet. Der er masser af huse til salg i Danmark, og der bliver hele tiden føjet nye til. Men mange oplever, at det faktisk kan være svært at finde et hus, der lever op til ens forventninger og drømme. Selv arkitekttegnede huse, som andre har fået bygget, er ikke nødvendigvis sagen, da de har et helt andet udtryk, end det man selv leder efter. Får man derimod tegnet et hus selv og opført det efterfølgende, så vil man få en bolig, som passer fuldstændig ind i ens billede af det perfekte hjem, og det vil helt sikkert også gøre livet mere behageligt!

I et samfundsmæssigt perspektiv gavner arkitekttegnede huse rigtig meget. Moderne arkitekter har nemlig mulighed for at indtænke mange miljøvenlige tiltag i deres bygningsplanlægning. Det kan være alt lige fra isolering og materialevalg over til bæredygtig energi og miljøvenlig fremgangsmåde i forbindelse med byggeriet. Jo flere arkitekttegnede huse, der gør brug af disse ting, jo mere vil det gavne det danske samfund og miljø.

Mange byggefirmaer er kendt for arkitekttegnede huse

Det behøver slet ikke være svært at få opført arkitekttegnet nybyggeri. Faktisk er der rigtig mange byggefirmaer, der har faste arkitekter tilknyttet, så de ved, hvad de kan tilbyde deres kunder. Desuden kan de tilpasse hele deres koncept til konkrete byggestile, som for eksempel funkis. Der er ingen tvivl om, at arkitekttegnede huse har en særlig kvalitet og et særligt udtryk, som man ikke får andre steder.

Læs mere om arkitekttegnede huse

Læs mere om hvordan du får det bedste sted i verden med et nyt hus