Et funkishus er tidløst, smukt og funktionelt

Et funkishus er tidløst, smukt og funktionelt
Et funkishus er det perfekte hus (foto benee-huse.dk)

Et funkishus er det perfekte hus (foto benee-huse.dk)

Et funkishus er – som ordet afslører – først og fremmest et funktionelt hus. Funkishuse tager udgangspunkt i det kubistiske formsprog med flade tage og rette linjer. Den stilrene og karakteristiske bygningsstil er på én gang retro, tidløs og moderne. Funkishuse er enkle huse, hvor det arkitektoniske afsæt ligger i husets funktionalitet og daglige brug. Vinduespartier placeres æstetisk efter lysindfald og ikke efter ydre symmetri. Funkishuset skal tænkes ind i husets omgivelser, så der er et tydeligt samspil med naturen og det omkringliggende miljø. Luft, lethed og lys er nøgleord ved funkishuse. Det flade tag kan skabes uden brug af organiske materialer, hvilket sikrer huset mod råd og skimmel i tagkonstruktionen. De store, åbne rum i et funkishus gør det let at indrette og skabe en fed, individuel stil.

Skab muligheder med et funkishus

Funkishuse er velegnede til både par og børnefamilier. De rene linjer i byggestilen skaber balance og velvære for både øje og sjæl og efterlader et hav af muligheder, når det kommer til indretningen af huset. Funkishuse står i al deres enkelthed for funktionalisme og god stil. Funkishuse stammer oprindeligt fra perioden omkring 1930, men er den dag i dag stadig populære, fordi de skiller sig ud og for den store æstetiske kvalitet, som husene har. Husenes rene linjer gør det altid muligt at finde læ udenfor, hvilket giver mange muligheder for spændende gårdhaver og lækre haver. Vinkelkonstruktionen integrerer simpelthen inde- og udeliv. Funkishuset kan både opføres i ét- eller toplansbyggerier, og du kan integrere et funkishus i kuperet terræn, så sammensmeltningen med naturens bløde linjer skaber en fantastisk æstetisk oplevelse.

Se flere muligheder ved et funkishus

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *